«Lille kat, lille kat, lille kat på vejen! Hvis er du, hvis er du? – Jeg er sgu min egen» svarede katten. Og ja, det er lige præcis hvad en kat er – What you see, is what you get.

Og personligt er det sådan nogle relationer jeg helst vil være i. Fakta er at jeg slet ikke vil bruge tid på nogen eller noget, hvor jeg mærker intentionerne ikke kommer fra hjertet. Men for at være kommet hertil, har jeg måtte stille mig selv spørgsmålet ” hvem er jeg? ”

Har du stillet dig selv det spørgsmål fornyligt? For ca 7 år siden vågnede jeg op en morgen, og spurgte mig selv om det samme. Pludselig ( sådan føltes det ihvertfald ) var jeg kommet så langt væk fra den person jeg var engang og de værdier jeg havde. Pludselig føltes mit liv tomt og uden indhold! Måske du kan nikke genkendende til følelsen.

En af de ting jeg husker kunne provokere mig var venners “lykkelige” facebook opdateringer. Jeg kunne slet ikke forstå at der trods alt var nogle der formåede at gå rundt med den der taknemmeligheds følelse, jeg kunne overhovedet få øje på hvor fantastisk livet i grunden var…..WOW skræmmende at tænke tilbage på.

Det der var sket var at jeg havde “glemt” mig selv, jeg havde glemt at være tro mod mig selv og de behov jeg havde. Det var på en og samme tid enormt skræmmende, men også et wake up call og tid til at tage skeen i den anden hånd. Det var ikke nogens skyld, det var kommet så vidt. Og jeg havde kun mig selv at takke for den situation jeg var endt i. Jeg måtte tage ansvar for mig eget liv. Det gik op for mig, at jeg alt for længe havde prøvet at passe ind i nogle rammer, både personligt og jobmæssigt som ikke løftede eller nærede mig på nogen måde. Jeg var gået alt for meget på kompromis. Og jeg var blevet rigtigt dygtig til at gøre det der blev forventet af mig, uden overhovedet at mærke efter om det var det jeg egentlig havde lyst til.

Jeg var kommet dertil hvor jeg ikke anede hvad jeg ville, hvad jeg drømte om, hvorfor jeg ville det, og sidst men ikke mindst hvad der gjorde mig glad. Det er så vigtigt, og jeg kan ikke sige det for mange gange….det er SÅ vigtigt at vi er bevidste om hvad der gør os glade, og fylder os med den gode energi. Det der virker for naboen, virker nødvendigvis ikke for dig. Så lad være med at forsøge at være en kopi, vær dig selv og gør det du har lyst til.

Mange af de klienter der kommer til mig for at få en spirituel rådgivning, er netop vågnet op den der omtalte morgen og spurgt sig selv ” hvem er jeg, og hvilken retning skal jeg gå i livet” Det er en meget frustrerende tilstand at være i, og jeg kan nemt sætte mig i deres sted. I dag kan jeg sidde rolig og tilbagelænet, og dele min viden og vidregive troen på at der er en vej tilbage til dig selv. Det kan godt være den er lidt kringlet, men jeg ved og tror på at også du kan lære at navigere på livets vej, og samtidig holde fast i den du er og det du står for.

I dag kan jeg 100% svare på hvem jeg er, hvad jeg står for, hvad der gør mig glad, hvad mine behov er og hvad jeg ønsker mit liv skal indeholde. Og det har gjort mit liv så meget mere lykkeligt. Rejsen fortsætter hele livet, og jeg tror på bevidsthed, selvindsigt og lysten til at udvikle os som mennesker gør hele forskellen.

Så i denne sammenhæng synes jeg vi kan lære meget af at se på katten – desuden symbolisere katten i den spirituelle verden et væsen som kombinerer sensualitet med en dyb spirituel og telepatisk natur, den lærer os at den fysiske og den spirituelle verden ikke er adskilte med en og den samme. Se det giver jo rigtig god mening.

Write a comment