Jeg husker tydeligt en tekst, jeg for mange år siden så på en gul Gajol pakke. Der stod “Du skal vide at hvis du vælger ikke at vælge, så vælger du alligevel” Og hvor er det bare sandt! Den sætning har af en eller anden grund printet sig ind i mit sind, og dukket op hver gang jeg har skulle træffe en større beslutning.
Mange er bange for at vælge forkert
Det jeg oplever mange mennesker er bange for, er om de nu træffer de rigtige valg. Det at fortryde noget, at fortryde et valg, er meget svært for de fleste.
I min verden findes der ikke forkerte valg, men der findes valg der leder os videre i vores udvikling og forståelsen af os selv. Det betyder kort sagt, at der ikke findes fejltagelser, men derimod læring.
Forestil dig at du kunne lære at se verden på denne måde, tænk engang hvor meget positivitet det vil fylde dit liv med.
Du kommer ikke uden om at skulle træffe valg, og i bund og grund handler det om at vælge til eller fra.
Det er noget du kan træne dig selv i
Det du med fordel kan træne dig i, er at mærke efter hvilke valg der nærer dig mest. Er dine valg styret af angst ( for det ukendte), kærlighed, nysgerrighed eller noget helt andet.
Det er spændende, men kan også være lidt skræmmende når man dykker ned i årsagerne til hvilke valg vi træffer.
Vil du gerne vide hvordan jeg kan hjælpe dig med at træffe de rigtige til og fravalg?
Book en GRATIS afklarende samtale, hvor vi sammen lægger en plan for din personlige udvikling.
Kontakt mig på telefon eller mail for spørgsmål, eller tid for en gratis afklarende samtale.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst Marlene