Derfor er pusterum og kost så vigtigt

Måske tænker du at det er en underlig kobling. Og at det som regel er motion og kost der hænger sammen. Men det her er en helt anden snak. det handler nemlig meget mere om mental sundhed end det handler om fysisk sundhed, selvom disse to ting unægteligt hænger sammen.

Jeg er netop hjemvendt efter en lille udflugt til Århus, og en skøn overnatning på Villa Provence. Og som altid oplever jeg de vildeste kontraster. Kontraster til det liv jeg lever og den måde livet kan leves på, i alle mulige afskygninger.

Når noget føles rigtigt eller forkert

For mig er det kontrasterne der er med til at øge min bevidsthed. Det er kontrasterne der er mine pejlemærker, de hjælper mig til at mærke om der er noget der føles rigtigt eller forkert. Som en gps der indikerer om jeg er på rette vej, om jeg elsker hvor jeg er ,og er på vej hen.

Så derfor bliver jeg altid så glad når jeg igen vender næsen hjemad, for jeg kan i den grad mærke at jeg er der i livet hvor jeg gerne vil være. Og uden kontrasterne og forskellighederne, ville jeg måske ikke mærke det så tydeligt.

Det langsomme liv på landet

Til dagligt lever jeg det langsomme liv på landet, du ved hvor tiden nærmest kan stå stille. Og dagen har været fantastisk når jeg “blot” endnu en dag har oplevet den skønne natur vi bor midt i, mærket mig selv, hinanden og nydt bare at være. Når tiden har været til at skabe økologiske hjemmelavede retter i køkkenet, vi har nydt sammen hele familien.

Kontrasten er storbyen, som har en helt anden puls, en anden vibe. Det som at skifte radiostation, frekvensen er ikke den samme. Men det er fedt at opleve forskellen, snuse en lille smule storbyliv ind. Jeg finder som regel mange inspirationskilder, både når det gælder indretning og mad, og tager det med hjem jeg kan bruge. Jeg elsker de små personlige kaffebare, økologiske butikker, butikker med bøger, engle kort og sten, alle med kant og sjæl.

Det behøver ikke at være musselmalet for min skyld!

Når jeg vælger overnatningsmugligheder, cafeer og restauranter, spiller æstetikken en stor rolle. Jeg holder af at omgive mig med smukke ting. Jeg er ligeglad med om jeg spiser af musselmalet, men det betyder noget for mig at værten har gjort sig nogle tanker, har lagt sjæl og god energi i det han/hun tilbyder.

Jeg mærker i høj grad forskel, og jeg bliver så glad når jeg lander et sted hvor jeg mærker ydmygheden, taknemligheden, stoltheden og kærligheden til det de tilbyder.

Derfor elsker jeg også hotellet villa Provence, en oase midt i Århus. Et pusterum, en kontrast til byen. Atmosfæren er god, og morgenmaden er skøn. Der findes nøje udvalgte drikkevarer, og intet er overladt til tilfældighederne. Nu er det her ikke en reklame for hotellet, men jeg kan på det varmeste anbefale et besøg.

Hvad er et pusterum egentligt?

Et pusterum kan være der hvor du kommer ud af dine vante rammer, og får nye indtryk og inspiration. Det er nemlig oftest i dine pusterum, eller bagefter du mærker en udvikling. Inden du helt finder ud af hvad et pusterum er for dig, skal du måske prøve dig lidt frem.

Er du særlig sensitiv eller introvert, vil du nok ligesom mig have brug for et sted hvor du kan trække dig tilbage, hvis du vælger storbyen. Men prøv dig frem, mærk efter hvad der nærer og begejstre din sjæl.

Et pusterum er der hvor du ikke skal tænke på huslige pligter, sengetider og en fyldt kalender. Et pusterum er der hvor du mærker dig selv, og hvordan din lille sjæl indeni jubler af glæde.

Hvorfor er kosten også en vigtigt del?

Det er den fordi den ligesom pusterummet, er med til at nære vores sjæl. Mad er forbundet med mange følelser (et blogindlæg for sig selv, som du får fornøjelsen af på et senere tidspunkt)

Det handler om at du under dig selv mad der gør dig godt, mad der giver dig de næringsstoffer, byggesten og energi du har brug for. At du har så meget selvkærlighed, at du vil dig selv det bedste, både når det gælder kost, motion, søvn og hvile.

Din sjæl vil elske dig for det

Når du lytter indad og tager valg udfra hvor nærende de er for dig, vil opleve en større forbundenhed til dig selv og din sjæl. Din sjæl vil elske dig for det, og kvittere med mere balance, overskud og glæde.

 Har du også lyst at høre hvordan jeg kan hjælpe dig?

Book en GRATIS afklarende samtale, hvor vi sammen ligger en plan for din personlige udvikling.

Kontakt mig på telefon eller mail for spørgsmål, eller tid for en gratis afklarende samtale.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærligst Marlene

Add A Comment