Selvkærlighed, hvad er det?

Du har sikkert både læst og hørt om det, for vi lever heldigvis i en tid hvor der er kommet mere og mere fokus på emnet. Selvkærlighed!

Men hvornår elsker man sig selv, kan man elske sig selv for meget, er man egoistisk når man elsker sig selv, og hvordan kommer man i gang med den der selvkærlighed?

Jeg vil på bedste vis hjælpe dig igennem selvkærlighedens jungle. Helt basalt handler det om at du begynder, at lytte efter dine behov, og handle på dem. Det betyder at hvis du skal tisse, skal du gå på toilet, er du sulten skal du spise og er du træt skal du sove. Det lyder meget enkelt, men tro mig det er nogle af de ting der rigtigt svært for mange. Du kender det måske selv, at springe et måltid over fordi du ikke har tid til at spise. Du holder dig, fordi det passer dårligt at gå på toilettet. Eller du kommer alt for sent i seng, fordi der er så meget du skal nå.

Overhører du hvad din krop fortæller dig, af basale ting, er du sikkert også god til at overhøre livets større behov. Det er IKKE selvkærligt at leve sådan, og det er desværre ofte starten på stress, og andre psykiske ubalancer. Når kroppen er blevet overhørt længe nok, lukker din sjæl ned, for du lytter jo alligevel ikke. Fordelen er at du mærker mindre, ulempen er at du som oftest ender i en smertekrop. Med smertekrop mener jeg en krop, der gør ondt, det kunne f.eks være rygsmerter el. andet. Spørger du et menneske der er i en sådan situation, hvordan de har det, ved de det sikkert ikke……

Så mit råd til dig der gerne vil leve mere selvkærligt, er at starte med de helt basale behov. Jeg vil tro, uden at jeg kender dig, at det er svære end du tror.

Det næste du skal stoppe med er er kritiserer dig selv, tale nedladende til dig selv, og dunke dig selv i hovedet for de ting du synes du gør forkert, eller ikke har nået i dagens løb.

Tal istedet pænt til dig selv, ros dig selv og husk at fejre livet.

Forstil dig at du taler til det lille barn i dig selv, vær kærlig, forstående, tålmodig og lyt efter hvad du har brug for. Du kender dig bedst, så hold fast i det du mærker, sig fra og giv slip på de relationer og situationer der ikke føles rigtigte. Vi har ofte tendens til at overskride vores egen grænser, fordi vi har lært at man bør og skal, og har man først sagt A skal man også sige B.

Selvkærlighed er at unde sig selv alt det gode, uden at få dårlig samvittighed. 

Du er ikke egoistisk, bare fordi du vælger det der er bedst for dig. For gæt engang, du bliver en meget bedre udgave af dig selv. Og derfor også en meget bedre kæreste, kone, mor, ven eller veninde. Det er muligt at dine omgivelser lige skal vænne sig til dine nye prioriteringer, men de vil opdage at det også gavner dem selv på den lange bane.

Livet skal være nærende, positivt og ikke knoklende.

Selvkærlighed er for mig pauser, stunder hvor jeg nyder en god kop te, et sundt måltid mad eller blot nyder stilheden. Det er når jeg taler pænt til mig selv, og om mig selv. Det er når jeg klapper mig selv på skulderen,  det er når jeg tager beslutninger fra hjertet ♥ Jeg lever ikke efter at “man skal yde for at kunne nyde”, jeg nyder så ofte jeg kan, alt hvad jeg kan! Det synes jeg er selvkærlighed.

Vi har så travlt med at skulle yde hele tiden, i vore samfund skal der præsteres og laves resulater, for at vi føler os noget værd. I min verden er det helt forkert, og jeg synes vi er kommet så langt væk fra det som livet i virkeligheden handler om.

Så tag et dybt åndedrag, mærk dig selv, mærk livsenergien i din krop, og mærk livet. Du behøver ikke at gøre, bare være, det er der du er allermest værd.

Held og lykke med selvkærligheden – husk du fortjener det bedste.

 

 

 

Add A Comment